Lidt udenfor Göteborg ligger Börsås grotta, en klippegrotte stor nok til at man kan sove i den, samtidigt kan de oplevelseslystne tage på opdagelse i de bagerste dele af grotten hvor smidighed og kropskontrol er nødvendigt for at komme igennem de snævre gange.

De sidste par ture til Sverige har budt på udforskning af forskellige huler og grotter, så vi så frem til at prøve kræfter med en ny form for huleudforskning, nemlig overnatning i en hule. Ifølge oplysningerne på nettet bestod grotten af to dele, en stor klippehule der var let adgang til, samt en sværere passage som var mere krævende at udforske, men derudover anede vi ikke hvad der ventede os. Men netop dette er en del af charmen ved huleudforskning, og vi havde en herlig dag i og omkring grotten:

En godt gemt hule

Fra Hällesåker, har vi lidt problemer med at finde frem til parkeringspladsen ved grotten, men med de lokales hjælp lykkes det os at finde skiltet der pegede i retning af Börsås grotten. Vi parkerer bilen og går i den retning skiltet peger, med os har vi en gps som er indstillet til de koordinater vi havde fundet på nettet. De viser sig dog ikke at være helt korrekte, så snart står vi på toppen af klippen, og selvom udsigten er flot er det jo ikke den hule vi har ledt efter. Vi deler os og går i hver sin retning og det lykkes mig at finde hulens bagindgang. Jeg begynder at lede efter Rune og da jeg finder ham igen diskuterer vi om vi skal tage turen igennem den meget snævre bagindgang, eller forsøge at finde hovedindgangen, vi prøver det sidste, og går lidt rundt for at lede efter en indgang. Pludseligt råber Rune: “Her er den!”, og jeg ser ham stå kun 3 meter fra det sted hvor vi diskuterede hvor indgangen kunne være henne. Et par store sten havde blokeret vores udsyn til indgangen, og vi kunne have brugt lang til på at lede hvis ikke Rune var gået de 3 meter længere ned.

Indenfor hulens indgang er der som beskrevet et stort rum, og vi beslutter os hurtigt for at det er et fint sted at sove i nat, og undersøger ikke meget mere før vi begiver os ned til bilen for at pakke sovegrej og aftensmad. Vejen op igen er stejl og vi kæmper med at få pusten jo tættere vi kommer til toppen, vores kondi er åbenbart dårligere end vi begge regner med, og det selvom jeg cykler ca 150 km om ugen. Vi lægger sovegrejet der hvor stien deler sig og den ene vej går ned til hulens åbning, og den anden mod toppen af klippen. Aftensmad og køkkengrej tager vi med til toppen, og nyder aftensmaden med en fantastisk udsigt over de omkringliggende marker og skovarealer.

Et rådyr kigger frem fra skoven inden vi siger god nat til udsigten og begiver os tilbage mod grotten for at gøre sengen klar til natten.

Opredning i grotten

Indenfor i grotten er der vådt flere steder, og det drypper ned fra loftet, så vi diskuterer om vi skal hente en presenning i bilen, men ingen af os har rigtigt lyst til turen, så vi dropper den i ide, og prøver i stedet at finde de tørreste steder i hulen. Det store rum som vi i første omgang havde forestillet os at vi skulle sove i droppes derfor, der drypper det for meget. I stedet reder vi op bagerst i hulen hvor vandet løber ned af siderne i stedet for at dryppe direkte ned på soveposen.

Pladsen er her en del mindre, og det skråner lidt mere, men hellere det end at vågne i nat i en våd sovepose. Mit liggeunderlag er punkteret, så jeg samler de tørreste egetræsblade fra grotten og ligger dem under det flade liggeunderlag og håber at det er nok til at give en behagelig søvn i nat. Vi får soveposerne spredt ud og kan nu rigtigt kigge os omkring i grotten samt prøve at få taget nogle billeder.

I grottens venstre side hænger en kileformet sten ned fra loftet, 3-4 meter høj, og et imponerende syn som den hænger der med spidsen kun 10 cm over gulvet. Under det har nogle tidligere huleudforskere sat fyrfadslys og andet skrammel der desværre skæmmer en ellers helt unik naturoplevelse. Det kan dog ikke ødelægge oplevelsen af at der venter en fantastisk og unik oplevelse herinde i hulen.

Vi går ud for at børste vores tænder og varmen udenfor rammer os som en hammer i ansigtet, vores kroppe har åbenbart hurtigt vænnet sig til kulden herinde i grotten, og først da vi kommer ud af indgangen mindes vi om at der er 25 grader udenfor.

En våd nat

Da vi kravler i soveposen mærker vi at ingen af os har haft held til at finde et helt tørt sted, men det er lidt sent at gøre noget ved nu, nu er det bare om at falde i søvn også håbe på at soveposerne forblive tørrer nok til at holde os varme.

Jeg er træt efter tre dage med guldgravning, og underlaget er forbløffende komfortabelt så jeg falder hurtigt i søvn.

Jeg vågner ved lyden af vand som løber ind i hulen, og Rune må også være vågnet af den samme lyd, for da jeg lyser mod indgangen siger Rune at det ikke lyder helt godt. Herfra hvor jeg ligger kan se indgangen og vandet løber ned af indgangen, men hvor det løber hen derfra kan jeg ikke se. Jeg står op for at sikre mig at det ikke løber ned til vores tøj, kameraer med mere som står i tasker lavere end her hvor vi sover. Heldigvis forsvinder vandet ned i en sprække lige indenfor hulens indgang, så efter at have pakket tøj og udstyr lidt bedre ind lægger jeg mig tilbage i posen. Min hofte gør ondt i den side jeg ligger på, i løbet af natten må bladende være blevet mast flade, eller blevet skubbet væk, for nu mærker jeg tydeligt hvordan min hofte ligger kilet ind imellem to klippestykker som stikker op af grottens gulv. Jeg vender mig om og finder mig nogenlunde til rette til trods for det hårde underlag, der er et par timer til vi skal op, og den tid håber jeg at jeg kan ligge på den anden side så smerten ikke bliver umulig. Det lykkedes mig at falde i søvn til trods for klipperne, og da jeg nogle timer senere kravler ud af soveposen har jeg faktisk sovet okay, ikke godt, men heller ikke så skidt som man kunne have frygtet.

Rune har også sovet nogenlunde, og selvom det har været både fugtigt og ukomfortabelt har det været en fed oplevelse.

Efter morgenmaden venter der endnu en underjordisk oplevelse når bagerste del af grotten skal udforskes. Men først vores grej pakkes, og morgenmaden spises på toppen af klippen, samme sted hvor vi nød aftensmaden i går.

Huleudforskning i Börsås grotten

Tilbage i grotten tænder vi pandelamperne og begiver os mod grottens bagerste del. Her ligger der et reb som viser ruten igennem grotten, det er sikkert efterladt i bedste mening, men det ødelægger lidt oplevelsen af at være på udforskning, så vi starter med at kravle en anden vej igennem grotten. Derfor får vi lidt ikke alt for udfordrende klatring, men dog alligevel nok til at få pulsen op. Her i den første del er der okay med plads, og få trænge passager, og ret hurtigt når vi til hulens øverste kammer, et lille rum hvor vi kunne have nydt morgenmaden i mørket hvis vi ikke allerede havde fået fyldt maverne. Vanen tro støder vi også på nogle fine edderkopper hernede i dybet, de er ikke så mangfoldige i antal som ved sidste huleudforskning, men  skal alligevel undersøges inden vi begiver os videre.

Da vi forlader det øverste kammer begynder hulen at snævre noget mere ind og det bliver noget sværere at komme fremad. Både Rune og jeg er små mænd, og alligevel har vi lidt problemer på vores tur igennem de snævre sprækker som leder mod overfladen. Til gengæld er underlaget relativt godt, og der er meget lidt klatring undervejs, så de fleste vil kunne klare turen, hvis de altså ikke har problemer med edderkopper eller små rum.

Nu kan vi begynde at se lyset fra udgangen, og dermed er vi også ved at nå til den sidste udfordring, nemlig at komme ud igennem selve udgangen. I modsætning til hovedindgangen som man kan komme igennem ret nemt, må vi her møve os frem på maven for at komme igennem det snævre hul der markerer slutningen på eventyret i hulerne.

Lige så snart vi er ude rammes vi igen af varmen, og mindes om at herude i det fri er det sommer, og lyst, noget man nemt glemmer nede i grottens mørke og kolde gange.

Er du interesseret i andre spændende oplevelser i Sydsverige, så besøg: Optures side med svenske oplevelser
Vil du holdes opdateret med hvad der sker på opture.dk så like siden på facebook:

Sådan finder du grotten

Bemærk at den svenske naturstyrelse fraråder færdsel i grotten da der er sammenstyrtningsfare i denne type grotter. En risiko der er reel og som du må afveje med dig selv om du vil løbe inden du begiver dig ind i grotten.

For at finde grotten skal du kører til Hällesåker, og derfra tage vejen nordpå mod Greggered (Norra Hällesåkervägen). Tag første vej på højre hånd (Gamla Hällesåkervägen) og se efter følgende skilt på venstre hånd:

Parker ved parkeringspladsen og følg stien op igennem skoven. Følg stien til du kommer til følgende sted:
Følg den lille sti der går til venstre for stenene, til du igen er oppe ved et fladt område. Her kan du se en sti som går over til bagindgangen til hulerne. Fra bagindgangen forsætter du over klipperne, og drejer til venstre når vejen deler sig i to og du har mulighed for at gå enten op (højre) eller nedad (venstre). Følg stien nedad til du finder indgangen på den venstre hånd. Indgangen er gemt bag stenene som kan ses her: https://www.panoramio.com/photo/50157841

Koordinaterne for grotten er:
Hovedindgangen: N57°36.343′ E012°11.025′
Bagindgangen: N57°36.334′ E012°11.053′

Uanset om du sover i hulen, eller blot udforsker den, så husk at tage alt med dig når du forlader hulen, og skulle der være nogle som har glemt det, så tag gerne deres affald med, så er oplevelsen meget bedre for de næste der kommer efter dig.