To timer fra Rom indlogere min kæreste og jeg os på det lille Bed and Breakfast i byen Via Piana tæt ved Sora. Og hvilken herlig oplevelse. Natur, venlig betjening og ægte italiensk landsbymiljø sikre en helt anden oplevelse end man får i Rom, og så er tingene til at betale, selv den gode mad.
Da vi ankommer finder vi hurtigt nummer 25 med den sorte postkasse, som vi havde fået at vide at vi skulle kigge efter. Vi banker på og åbner så forsigtigt døren, selvom den ser noget ramponeret ud, og ville kunne falde af når det skulle være. Det viser sig da heldigvis også at være brændeskuret, og at det ejeren mente var at vi skulle fortsætte forbi skuret, hen langs det lille torv hvor italienske bedstemødre sider og ordner verdenssituationen. Vi kommer ned til skiltet der byder os velkommen, det ser mere rigtigt ud, i hvert fald nogle steder, for andre steder er det tydeligt at der venter en del arbejde før det er beboeligt, men det er jo så heller ikke der vi bor.
Vi bydes velkommen af 23 årige Anna, stedets ejer viser det sig. Vi da de andre gæster er på tur er der tid til en god snak på terrassen, og vi får hørt hendes historie. Om hvordan hun som kom til Italien for 3 år siden og arbejdede frivilligt på en nærliggende gård, og derfra endte som ejer af hendes eget Bed and Breakfast som hun driver om sommeren, om vinteren kan hun så færdiggøre sin uddannelse i Italiensk ved universitetet.
Derefter er det tid til at se køkken, bad og værelset. Værelset er charmerende, men ikke i den fineste stand, ligesom ikke alt ser ud til at stå på sin plads, men vi har så heller ikke betalt for et af de fine værelser.
Badet er lige rundt om hjørnet, i et rum med udgang direkte ud til gaden, også her er det set nyere, men alt virker, og her er rent. Køkkenet er tydeligvis istandsat for nyligt, og er en lille perle af hygge og flot gammeldags byggekunst. Der er også gratis internet får vi at vide, men da vi ikke har computer med er det lige meget.
Da det ene af de dyrere værelser er tomt får vi lov til at kigge ind, og hold da op hvor er det flot. Der er plads til 4 personer som har eget køkken og bad. I det ene soveværelse hænger en hængekøje fra væg til væg, og i det andet værelse hænger en gynge ned fra loftet. Måske vi alligevel skulle have betalt de 500 kr for sådan et værelse.
Udenfor er er en flot udsigt ud over bjergene og byen Sora som er i nærheden. Anna fortæller også at hun tilbyder at hente backpackere i Sora, og at det så tager 2 timer at komme fra Rom og herud med offentlig transport. Selvom vi er tæt på den italienske hovedstad er stemningen en helt anden, hvor Rom er travl og hektisk er der her i Via Piana ro og natur. De tilbud der er hvis vi skulle kede os er da også nogle andre end i hovedstaden: Vi kan ride på heste, stå op klokken 6 og se de lokale hyrder lave fåreost på gammeldags maner, vi kan tilmelde os et kursus i italiensk madlavning eller tage en gåtur til Sora eller Torrente Lacerno, den nærliggende kløft.
Vi spiser aftensmad i Sora, og selvom vi køber alt det pizza vi kan slæbe ud af restauranten slipper vi med 9 €, mindre end jeg engang gav for en mikroovns varmet færdigret i Rom.
Desværre kunne vi kun blive to dage, da vi havde et stramt program med 6 dage med canyoning, men vi ville ellers gerne være blevet længere og have nydt denne romantiske perle ikke langt fra Rom. Men vi kommer helt klart tilbage, blandt andet skal jeg have prøvet at ride en tur i området, ligesom jeg skal have mere af den gode pizza.
