På en enkelt weekend oplevede vi flere adrenalingivende oplevelser, end de fleste af os gør på et år, lavede mad på bål og og havde god tid til at hygge ved bålet. Alt sammen til en pris der absolut var til at betale, og kun 4 timers kørsel fra Odense.

Ankomst til Karstens Gård

Da vi finder p-pladsen ved Karsten Ydes lade er det vist de færreste der helt ved hvad der venter dem, men alle 16 drenge og damer er ved godt humør. Vi har allerede lagt de 4½ times køretur fra Odense bag os, og har endeligt fundet stedet, efter en anelse søgen. Vi bydes velkommen af Karsten, der fortæller os at vi hellere må starte med at sætte en igang med at kløve noget brænde, så vi kan få fyret op i bålet. Her kløver man nemlig selv det træ vi vil smide på bålet, eller saver og kløver det våde træ, og bytter det med tørt fra Karstens stak. Imens der arbejdes med brændkløvningen, pakker de andre ud på loftet over laden. Mulighederne er mange, en kravler op af en monteret træstamme og finder derved en plads på hemsen, andre lægger sig i “sovesalen” og selv kravler kæresten og jeg helt op under spærene, til en lille plads over hemsen. Af andre muligheder er der teltet placeret forskellige steder i laden, hvis man ønsker lidt mere privatliv end det åbne rum giver.

Der saves brænde
To mand i gang med at save brænde.

3 mand bliver sendt på tur for at hente den store bålpande, og snart er vi igang med at tilberede 7-8 pandekager af gangen over et bål med vores nykløvede brænde. Dejen havde vi forberedt hjemmefra, så det er nemt, men vækker virkelig lykke blandt den trætte gruppe af rejsende. Imens vi sidder der rundt om bålet snakker vi om weekendens program, får præsenteret hinanden, og hørt lidt mere om folks forventinger. Gruppen er en sammenbragt flok, hvor få kender mere end 3-4 andre, og programmet består af: Lørdag: kajak og huleudforskning samt evt konkurrence i skovmandsevner (kløvning, savning med to mandssav og øksekast). Søndag: Rappelling og hjemtur.

Da klokken nærmer sig et om natten overgår trætheden efterhånden fornøjelsen ved at sidde rundt om bålet, og vi finder vores sovepladser, så vi er klar til at stå op klokken 8 næste morgen.

Lørdag:Havkajak på rolige vande

De stabile kajakker er ingen udfordring, selv for gruppens nybegyndere, så snart føler vi alle os tilrette i kajakkerne, og kan nyde naturen, snakke og pjatte imens vi nærmer os Kalvsjön. Turen ned af åen er en dejlig naturoplevelse, hvor vi ud over lidt fiskere på den sidste del, ikke mødte andre mennesker. Fremme ved Kalvsjöns badestrand gik vi i land, og der var mulighed for at tisse af, udfordre

Vi sejlede en rolig tur på en å i nærheden
Det blev en stille tur ned af den rolige å, som ikke bød på mange udfordringer, men derimod flot natur.

hinanden i boulderproblemer på de lave klipper og få tanket lidt ny energi hvis man havde husket frugt, eller chokolade. Derefter padlede nogle stykker af os ud, og legede en leg hvor det galt om at danne en flåde af kajakkerne ved at holde fast i sidemandens kajak, og derefter bytte plads med en af de andre, og derved overtage hans eller hendes kajak. En leg som viste sig lettere end de fleste af os havde frygtet, men som dog alligevel sendte en enkelt deltager i vandet, da han ville lidt for hurtigt ned i den yderste kajak og derved fik overbalance.

Derefter vendte vi snuderne hjemad, og nød godt af at have strømmen i ryggen, hvilket gjorde hjemturen noget hurtigere end udturen. En klar fordel, da klokken nærmede sig to, og middagsmaden ventede i bilerne. Turens længde viste sig perfekt til nybegyndere, da alle mand nåede hjem til middagsmaden uden kriser, trætte, men glade. Middagsmaden var smør selv rugbrød, tilsat bacon stegt hjemmefra, og snart var batterierne genopladede. og vi var klar til næste udfordring.

Huleudforskning i den svenske skov

30 kilometer fra Karstens gård ligger Trollgrotten, målet for vores huleudforskningstur. Stedet har vi fået anbefalet af Karsten, og han har givet os instruktioner, både til at finde stedet, og til hvordan vi kommer igennem de 4 udfordringer som findes i grotten.

Line på vej over den lille kant
Line på vej igennem grotten. Bemærk kløften bag hendes fødder, pludseligt føles den lille kant ikke helt så sikker.

Vi starter ud med en simpel udfordring, som ikke er særligt lang, men alligevel når at blive både mørk og fugtig. Alle mand kommer hurtigt igennem denne første test. Derefter venter den længste rute, som går ind igennem klippen, og som ret hurtigt bliver ret snæver. Vi går ind i 3 mandsgrupper, så ingen er alene, men ingen alligevel føler sig alt for indeklemte. Halvvejs inde følger vi en lille kant rundt, om et hjørne, og da vi kommer rundt om hjørnet ser vi hvordan sprækken bliver større, og afslører at der er i hvert fald nogle meter ned. Så her står vi i en mørk og fugtig hule, med kun 5 cm kant imellem os og klippegulvet 3-4 meter nede, nu bliver turen også en udfordring for dem med højdeskræk.

Vi bevæger os forsigtigt videre, og finder snart igen mere sikker grund under fødderne, men mødes straks af en ny udfordring. Nu skal vi finde en måde at komme 1½ meter ned på, uden at komme til skade. Først kravler gruppens højeste mand ned i bunden af hullet ved at stemme sig imod modsatte klippevæg, og er nu klar til at gribe mig og min kæreste som udgør resten af 3 mands gruppen, hvis det nu skulle glippe for os at benytte os af samme taktik. Snart står jeg også på bunden af hullet, og kan derfra guide min kærestes nedfærd. Herfra mangler vi en sidste udfordring, nemlig at få vores kroppe igennem et lille hul, som er ca en meter over jorden. Vi følger Karstens instruktioner, og er snart alle ude igen.

Imens de andre 3 mands grupper fandt vej igennem ruten, hyggede vi andre os med at afprøve nogle af de andre ruter, nyde naturen, lede efter boulderproblemer (hvilket vi dog ikke fandt), og finde på egne udfordringer. Efter ca 2 timer var vi alle færdige, både med de oprindelige ruter, og dem vi fandt på undervejs, og vi begav os tilbage til bilerne.

På vej hjem holdt vi ind ved det lokalt meget kendte spisested Mandy’s der er en typisk amerikansk diner, med alt hvad det indebærer af enorme burgere, milkshakes og piger i det korrekte outfit.

Skærveknuser, brændekløver og andet legetøj

Hjemme igen gik vi i gang med at tænde op i bålet, inden vi blev afbrudt af Karsten der kom forbi og sagde at vi nu havde kløvet en masse brænde, og han godt ville vise os en nemmere måde. Fordi gruppen bestod af mange ingeniører, ville han tage os med op til hans “nabo” som havde en dampdreven brændekløver som vi kunne se i funktion, ligesom han havde en tinkuglemotor, noget ingen rigtigt viste hvad var, eller hvad det danske ord ville være, men nysgerrige var vi. Først skulle vi dog lige se hans lille sterling motor i auktion, en fin lille model lavet primært af coladåser.

Her ses den gamle skærveknuser
Skærveknuseren fra 1920 imponerede med dens evne til at forvandle selv store sten til skærver.

Derefter kørte vi de 10 minutter over til det lokale “dampmaskine museum”, som bestod af den ene selvbyggede dampmaskine, og en skærveknuser med remtræk, til en motor fra 1920 som kørte på diesel, men som vi ikke helt forstod princippet i. Hele gruppen fulgte interesseret med, imens ejeren, en ældre herre, begejstret varmede og justerede på maskinen, indtil den gik i gang, og skærveknuseren kunne begynde at knuse de store sten, og forvandle dem til skærver.

Bagefter snakkede vi om dampmaskinen, men takkede nej til en demonstration, da klokken var ved at være mange, og vi endnu ikke havde fået aftensmaden. Inden vi kørte hjem nåede vi at se en hjemmebygget blide blive skudt af, og både ingeniører og pædagoger havde noget at snakke om på turen tilbage til lejren.

Aftensmaden stod på spaghetti og kødsovs, som var lavet hjemmefra, og frosset ned, så det kunne holde sig på turen til Sverige, en nem løsning, men en klar fordel når man har lavet aktiviteter hele dagen.

Søndag:Morgenvækning med Bennys Badekar

Pludselig søndag morgen klokken lidt over otte brydes stilheden af en ukendt dialog på dansk. Først antager jeg at en af vores rejsekammerater har en meget mærkelig smag i ringetoner, men da jeg får slået øjnene op og får set ned mod ladens ende, ser jeg at der kører film på lærredet. Karsten har således valgt at vække os med Bennys Badekar, nu hvor kun få fra gruppen var kommet op til den aftalte tid. Filmen byder jo på flere syrede momenter, så de fleste blev lige liggende og fik set et par scener inden de kravlede ud af fjerene. Udenfor havde de morgenfriske allerede fyret op i bålet, og sat kaffe og thevand over. Sikke en herlig start på dagen.

Efter at have pakket alt vores grej og pakkenelikker, satte vi kursen mod det udpegede rappellested. Da vi valgte ikke at køre af hovedvejen, kom turen til at tage noget længere tid end beregnet, men da det var på vej hjemad gjorde det ikke så meget, vi var trods alt en time tættere på Helsingborg, end ved dagens start.

Rappelling i den svenske natur

Rasmus på vej ned af klippen
Rasmus i gang med at rappelle ned af klippen. Udfordringerne og naturen gør dette til et ganske lækkert sted at rappelle.

Vel fremme ved klippen satte vi tre baner op, og kunne på en måde sikre et godt flow, hvor ingen ventede for længe, selvom vi var 16 mand i gruppen. Ruterne var både varierende og udfordrende, med den på ingen måde lige væg. For nogen var det første gang de prøvede kræfter med rappelling, for andre var der tale om noget de havde prøvet flere gang før, men alle havde en god dag på klippen. Enkelte nåede også at prøve kræfter med lidt klippeklatring, på en rute der blev sat op med topanker.

Området bød på skøn natur, og en god udsigt, så det var samtidigt et skønt sted at spise middagsmaden, der ligesom dagen før bestod af rugbrød med smør selv (inkl. mulighed for stegt bacon, et sikkert hit når man er ude i naturen), så imens nogle rappellede, spiste andre, og det betød både mindre kø ved rappellerebene og ved madkasserne.

Efter 4 timer havde alle fået nok af både mad og rappelling og vi satte snuden mod Odense, og kunne klokken halv ni sætte punktum for en rigtig god tur, da vi satte tænderne i en burger fra den lokale Bulls burgerbar.

Vi kom hjem mange oplevelser rigere, og en del klogere takket være Karsten, der både var god til at guide os i forhold til aktiviteter, og samtidigt var god til at komme forbi til en snak når vi sad i lejren. For mit vedkommende var der tale om så god en oplevelse, at en årlig tur til Karstens sted sagtens kunne blive en tradition.

Se video fra turen

Mere info om vores  3 dages tur til Sverige

Vi besøgte som sagt Karsten Yde, der kan findes på: Svensk Kano Ferie, som hører til i Mårdaklev ca 2 time fra Helsingborg.
Da det ligger lidt ude på landet kan det være svært for GPS’en at finde det, men hvis I kører til Mårdaklev, kommer i efter golfbanen til en bro på højre hånd, kør over broen og tag første vej på venstre hånd efter kirken. Hold Jer på denne grusvej til I kommer til en lille parkeringsplads på venstre side af vejen, der bor Karsten.

Vi kørte i egne og lånte biler, og endte med samlet at bruge 730 kr pr mand for benzin, bro, færge, mad, logi og kajakleje, klatregrej havde vi med hjemmefra. Det kan gøres billigere eller dyrere afhængigt af valg af aktiviteter, antal dage og naturligvis transporten.

Se evt. også historierne om min første tur til området i 2011, hvor vi var afsted med pædagogseminariet og jeg prøvede kræfter med: Rafting i Sverige og Pæleklatring for første gang

 

Lad mig høre dine kommentar til artiklen.