Hvor meget friluftsliv og adventure kan man proppe ind på en weekend i Sverige, hvis der også skal være tid til hygge? Her er mit bud på en tur for folk der skal have en smagsprøve af hvad Sydsverige har at tilbyde.
Selvom det er mørkt da vi ankommer til Mårdaklev, 2 timer nord for Halmstad, hopper vi straks i kanoerne. Der er skyfrit og under stjernehimlen padler vi imellem væltede træer der gør den brede å til en forhindringsbane, ikke mindst for gruppens uerfarne kanosejlere. Nogle steder ligger tågen tykt ned over åen, og pandelampernes kegle forvandles til en væg af hvidt.
Vel fremme ved lejrpladsen går vi straks i gang med at få gang i et bål så vi kan få varmet noget natmad. Der går ikke længe før bålet varmer bålet de forfrosne, og de varme æbleskiver går på omgang imens folk præsenterer sig og snakken derefter går lystigt. Stemningen er høj, og det tegner til at blive en super tur. Da det det sidste æbleskivedej er vredet ud af bøtten går drengene i gang med at bygge bivuak, et projekt der tager lidt tid, men som resulterer i en fantastisk flot bivuak (hvis vi selv skal sige det).
Tobias er en viking med mod på at prøve hans nye sovepose under åben himmel, så snart ligger Rasmus, Rune og Tobias side om side ikke langt fra bålet og nyder stjernehimlen. Stjerneskud var der en del af, men inden vi lukker øjnene siger himlen god nat med det kraftigste stjerneskud nogen af os nogensinde har set. Sverige har sandeligt taget godt imod os, og budt på de første store friluftsoplevelser allerede.
Tæt på naturen – og kulden
I løbet af natten kravler temperaturen under frysepunktet og flere af deltagerne må indse at det kan være en kold fornøjelse at sove udendørs sidst i september når man er i Sydsverige. Isen på Tobias’s sovepose og i de efterladte kaffekopper understreger at det var en kold morgen, alligevel er alle mand ved godt mod, hvis ikke lige ude af soveposen, så efter den første kop kaffe er hældt indenbors.
Da lejren er pakket sammen er det tilbage til kanoerne og snuden hjem af samme rute som vi havde taget ud. Med lysets hjælp synes hjemturen en hel del nemmere end udturen, så snart står vi ved startstedet, klar til næste udfordring: I fugleflugt igennem skoven. GPS’en er indstillet på Karsten Yde’s gård, også var det ellers bare igennem skoven.
Vi går igennem tætte granner, hopper over et par bække og krydser åbne arealer. Pludseligt rammer vi dog et moseområde, og turens tidligere forsøg på at slippe tørskoet fra denne gåtur syntes med ét håbløse da første mand går i til knæene. Selvom de efterfølgende finder bedre ruter igennem mosen er det med våde sokker at vi fortsætter turen. Efter et par hundrede meter glæder vi os over at være kommet nådigt igennem mosen, alle har stadigt deres sko, og ud over en enkelt som røg i til livet har de fleste kun været i til under knæet.
Det viser sig dog at der er endnu en mose, og denne endnu mere fugtig end den forrige, første mand går i til livet og sidder så godt fast at han må have hjælp til at komme op, næste mand vælger en anden rute og går ligeledes godt og grundigt i, og må derefter kravle på alle fire til der igen er nogenlunde fast grund under fødderne. Resten af gruppen har efterhånden luret de værste områder, og kommer noget bedre igennem ind de første to. Og med en kilometer til Karstens lade begynder vi at drømme om middagsmaden der venter forude. Snart skubbes tankerne om middagsmad dog i baggrunden da vi finder en række store knogler fra enten en elg eller en ko. Tanken opstår: er kraniet her mon et sted? Vi samler de knogler vi finder, og kan gøre regnskabet op: der er knoglerne fra de 4 ben, og et par ryghvirvler, men ellers mangler resten. Nu er der blot en enkelt å der skal krydses og så er udfordringerne overstået.
Hjemme ved Karsten støder vi på et kendt ansigt iform af den underviser fra University College Lillebælt, introducerede Rasmus og Rune for oplevelsesture til Sverige. Han havde ligeledes valgt denne weekend til en Sverigestur med venner og bekendte. Da vi ankommer er de i færd med at kravle op af den 15 meter høje pæl som flere fra vores gruppe har snakket om at ville prøve, disse tanker synes kun at få fornyet nærring af at se andre være igang på pælen.
Cykeltur i den Sydsvenske natur
Efter middagsmaden venter dagens endnu en udfordring:15 km på 25 kg tunge cykler. Ikke nok med vægten, vi må samtidigt kæmpe med at finde en cykel med et passende gear, for langt de fleste er 1 gearede, og at vælge en med forkert gear vil enten fører til trækken op af alle små og store bakker, eller en 15 km lang spinningstime. Snart er hele gruppen dog klar til afgang og vi stryger ned af den efterhånden kendte grusvej, ud på den lige så kendte asfaltvej, og derfra over på et stykke for os helt ukendt vej, nemlig en vej ind igennem skoven, en vej Karsten har markeret på den GPS han har udleveret til os.
På disse cykler er selv denne gode grusvej en udfordring, og flere gange må vi trække op af stigningerne. Til gengæld er der fuld fart på ned af bakkene på den anden side. Omgivelserne skifter imellem tæt skov og mere åbne områder i løbet af ruten, og da vi når til et af disse åbne steder begynder Rune at stamme: “Elg, elg, elg, elg!”. Han peger op af bakken, og de heldige når lige at se halen af to elg-køer der stikker ind i skoven. Rasmus og Rune er hurtigt på cyklerne igen og prøver at spotte elgene længere nede af vejen, hvilket lykkedes. To fra gruppen har ikke opfattet et der er elg-spotting på programmet, så de er kørt i forvejen og skræmte med deres larmende cykler elgene tilbage i vores retning.
Først ser vi dem løbe højt oppe i skoven, men snart er de på vej ned af skråningen og krydser vejen bag os. Hvert skridt høres som et dybt dunk, jo tættede de kommer på jo højere bliver lyden, og lige her hvor de krydser vejen er den så kraftig at det kan mærkes i maven. Lige så hurtigt som de kom, lige så hurtigt er de væk igen, på vej ned af skrænten på den anden side af vejen, og vi kan ikke længere se dem da skoven er for tæt. Men det er lykkedes, vi har set vilde elge, og ret tæt på. En oplevelse der får smilene frem og humøret helt i top…
Da vi kommer hjem fra cykelturen er folk ved at være udmattede efter en lang dag med mere fysisk aktivitet, og mere frisk luft end de fleste af os er vant til på en dag. Kødsovsen er heldigvis lavet hjemmefra, så ud over at røre lidt i gryderne kræver det ikke det store arbejde at få maden klar. Da maden er klar kommer overraskelsen frem: øl og cola til maden. Det er en luksus vi ikke er vant til på disse ture, men efter en dag som i dag virker disse små glæder blot endnu større. Snart kommer der også en flaske hjemmelavet kirsebær snaps frem. Meget passende til den gode stemning omkring bålet. Da de første går til ro finder en uret frem for første gang i dag, klokken er 20:30! Alligevel går der ikke længe inden vi andre følger efter og inden klokken er ti ligger alle i deres soveposer og nyder at der trods alt er et par græder varmere herinde på loftet i Karstens lade.
Morgenvækning ala Svensk Kanoferie
Søndag morgen vækkes vi af tegnefilm på lærredet for enden af laden, et tegn til at de morgenfriske kan få gang i bålet og sætte vandet over til kaffe, og til resten om at nyde de sidste 30 minutter i soveposen inden der venter endnu en kold morgen udenfor posen. Efter morgenmaden venter den, Pælen! 15 meter telefonpæl med klatregreb på siderne der skal klatres op ad, og hvor man når man har klatret de 15 meter skal op og stå på toppen. Ikke bare en udfordring af arme og mandsmod, men også for balancen, for deroppe på toppen er pælen alt andet end stabil.
Første mand på pælen er Tobias, og det går stærkt med at komme op af pælen. Ingen tøven, bare deropad. Snart når han toppen, og her starter udfordringen først. Han kommer op og sidde på pælen, får først venstre fod op på toppen af pælen, og bagefter følger højre fod stille og roligt. Begge fødder er på toppen af pælen og Tobias sidder sammenbøjet og samler sig inden han rejser sig, langsomt forsøger han at rejse sig op imens armene hjælper ham med at holde balancen. Benene ryster lidt, og de rystelser opfanges straks i pælen der begynder at sveje faretruende fra side til side. Han sætter sig ned igen, samler sig og prøver så igen. Denne gang kommer han op og stå i fuld højde, og når at stå længe nok til at nyde udsigten deroppe fra toppen af pælen. Derefter er det bare ned igen, og så er næste mand klar. Efter en time har alle 5 drenge i gruppen været oppe på pælen , og vi er klar til at pakke det sidste og kører mod weekendens sidste aktivitet.
Video: Oplev pæleklatring fra hjelmkamera
Rappelling ned i gummibåd
Da man i starten af århundrede gravede fältspat og kvarts op i skoven ikke langt fra Mårdaklev efterlod man en skovsø og stejle klippesider. Stedet er fantastisk, småt og intimt, fyldt med farver også med den lille sø i midten af bruddet. I mine øjne en af sydsveriges skjulte skatte, ikke så meget som rappellested, men som et hyggeligt udflugtsmål når man alligevel er i området.
Rebene er sat og gummibåden pustet op og første mand er klar på rebet. Stille og roligt går det ned af indtil en meter over vandoverfladen, her skal springet ud fra klippen times rigtigt så det er gummibåden og ikke vandet der rammes. Der rappelles lystigt til alle har fået et par ture, og så er det tid til en omgang middagsmad hvorefter folk kan rappelle færdigt. Alle når en håndfuld ture inden vi pakke det hele sammen og vender snuden mod Danmark.
Rappellingen i disse omgivelser sætter et rigtigt flot punktum for en fantastisk tur til Sverige.
