For de fleste af os, virker en fem dages tur ind i de norske vinterfjelde som noget for trænede eventyrere. I løbet af et par dage, lærte jeg dog, at alle kan være med, uanset erfaringsniveau.

I november gjorde jeg mig mine første erfaringer med langrendsski, først med en dag i Torsbytunellen, hvor man hele året kan løbe langrend, og siden på to korte ture op af første del af Kungsleden, hvor man kan gå på langrendsski. To vidt forskellige discipliner ifølge min skikyndige kæreste. Nu skulle vi gå på ski, og i modsætning til prøveturerne på Kungsleden, var der ikke tale om korte 2-3 timers ture, hvor vi kunne klare os igennem med lidt chokolade, når vi skulle have ny energi. Nej, den stod på fem dages tur ind i de norske fjelde, med tasker på ryggen med tøj og soveposer, og en pulk på slæb med telt og kogegrej. Med på turen var min kæreste og hendes veninde der begge er erfarne, både på fjeldski og ud i overnatning i det fri, samt en anden nybegynder, der ligesom mig, havde meget begrænset erfaring med både det at gå på ski, og overnatning i minusgrader.

Det første møde med sneen og kulden

Det var allerede mørkt da vi ankom, så vi fulgte den sneklædte grusvej et par hundrede meter frem, fandt et egnet sted til teltene og slog så de to telte op. Vi hørte lidt om planerne for næste morgen såsom madlavning, nedpakning og ruten for turen, og så kravlede vi ellers i soveposerne og faldt hurtigt i søvn.

Jeg er rimeligt vant til at sove i telt, men ikke i minusgrader. Det viste sig hurtigt at forskellen primært ligger i, hvor svært det er at komme ud af posen om morgenen, eller poserne, for i mangel af en ægte vintersovepose, sov vi alle med to soveposer indeni hinanden. Et system der både sparer penge og giver en hvis fleksibilitet. Posen bliver ret hurtigt dejligt varm, selvom jeg sidst på natten vågnede og småfrøs, men i forhold til kuldegraderne i teltet var soveposen klart at foretrække. Da vi senere næste dag hører at temperaturen denne første nat var nede på minus 20 grader, forstår vi hvorfor kulden stille kom snigende til sidst.

Jeg bliver liggende i posen imens dem fra det andet telt sørger for morgenmad, alligevel når mine tæer at blive kolde på den tid det tager at pakke telt sammen og komme på skiene og derved får gang i kroppen. Smerten bider i tæerne, imens de langsomt får varmen, og jeg bander både sokker og skistøvler langt væk, imens jeg håber, at det går hurtigt over. Ti minutter senere mærker jeg intet til tæerne mere, og kan begynde at nyde det smukke landskab.

Når jeg kigger på mine turkammerater, er det svært ikke at føle sig i selskab med ægte eventyrere. De er klædt på, som venter der arktiske eventyr, og på ryggen tårne de store tasker sig op, imens vi på ski bevæger os videre op af vejen. Det her er meget langt fra mine hidtidige turer, som plejer at foregå i sommerhalvåret, eller som minimum indeholder et varmt sted at sove.

Overmandet af trætheden

Det går lettere med at gå på ski, end jeg havde regnet med, faktisk er det ikke så forskelligt fra at vandre normalt, i hvert fald ikke så længe det går op af bakke. Her levere skiene godt greb, og man skal ikke bekymre sig alt for meget om balancen. Ned af bakke er lidt en anden sag, for der får man hurtigt fart på, og langrendsskiene på mine fødder er en del sværere at styre, end de slalomski jeg indtil nu har haft mest erfaring med.

Da lyset så småt er ved at forsvinde den turens første vandredag, er vi stadig på vejen, men da vi finder rindende vand i en bæk, og et godt fladt sted at slå teltene op, slår vi lejr lidt før planlagt og begynder derefter på madlavningen. Vi kryber sammen i det ene telt i hver vores sovepose, og har ikke noget problem med at holde varmen. Til gengæld har kulden og vandreturen tappet kræfterne, så efter aftensmaden varer det ikke længe, før vi kravler i seng for alvor, og selvom klokken kun er halv otte, tager det ikke lang tid, før jeg sover.

Inden da, når vi dog at snakke om, at det er en del lettere at være på tur med telt, end jeg havde regnet med. Madlavningen er ikke meget anderledes end om sommeren, liggeunderlaget er det samme, og det med at sove i telt bliver ikke meget anderledes af, at det er koldt. Ja, selv det med at gå på ski er nemmere, end jeg havde frygtet, og ikke noget alle andre ikke også kan kaste sig over.

Turen ind i fjeldet

Den følgende dag begiver vi os væk fra vejen, og ind i efterhånden mere udfordrende terræn, som går både op og ned, igennem skov og over frosne søer. Selvom vi to nybegyndere vælter engang imellem, mærker jeg, hvordan det går bedre dag for dag.

Vi overnatter en nat i en hytte ejet af det norske turist forening (DNT). Vi får tørret vores tøj, sove poser med mere efter at have fyret godt op i brændeovnen. Hytten giver lidt bedre mulighed for socialt samvær end de små telte, og vi nyder både varmen og selskabet i mange timer, inden vi kravler i seng.

Vi sigter efter endnu hytte dagen efter, men når ikke frem inden det begynder at blive mørkt, vi tager derfor en nat mere i telt. Terrænnet har været svære at komme frem i, end vi havde beregnet, og jeg ser hvor vigtigt, det er at have en backup plan i disse omgivelser, De korte dage og kulden er udfordringer, man er nød til at tage højde for på sådan en vintertur.

Den næste dag finder vi hytten, og gør klar til at fejre nytår på fjeldet, imens vi kan se tilbage på et par dejlige dage på ski. Dage, hvor det til trods for ned til minus 20 grader ikke har været svært at holde varmen, så længe vi ikke har holdt for lange pauser. Hvis kroppen er i gang det ikke noget problem at holde varmen, men så snart man står stille, bliver man hurtig kold, så vi lærte hurtigt at tage tøj på og af efterhånden som aktivitetsniveauet ændrede sig.

Nytår i en norsk fjeldhytte

Hytten er ikke større end 10 m2, og med to senge, en kakkelovn og et lille køkken, er der ikke meget plads, men desto mere hyggeligt er det. Nytårsmenuen står på fiskesuppe til forret, mørbrad og laks med kartofelrösti og sovs til hovedret og endeligt irish coffee og chokolademouse til dessert. En ambitiøs menu, da det viser sig, at kakkelovnen er uegnet til madlavning, så vi kun har et enkelt blus til rådighed, men det lykkes at få retterne klar uden noget bliver koldt. Og så sidder vi der, midt i de norske fjelde og fejrer et nytår vi sent vil glemme, med bordbomber, serpentiner, god mad og det hele, dog er kransekagen skiftet ud med de sidste stykker af min mors hjemmebagte ølkage, som vi har nydt godt af undervejs.

Vi holder os, trods træthed, vågne til klokken tolv, tænder stjernekastere og kravler så i seng.

Den næste dag har vi kun et par timer på ski, inden vi er tilbage ved bilen og eventyret er slut for denne gang. Undervejs fik jeg filmet lidt, og det kom der følgende video ud af:

Praktisk information

Vi besøgte Langsua Nationalpark, en times kørsel fra Lillehammer. Lokaliteten er et godt sted for denne slags ture, da der både ligger en del hytter i området og det er muligt at lave ture både under og over trægrænsen afhængigt af vejret og turdeltagernes niveau. Fra København kan turen tages på 11-12 timer, hvis man kører selv.

Som nævnt er det lettere end man skulle tro at tage på sådan et koldt vintereventyr, og man behøver ikke have bestemte forudsætninger. Dog bør mindst én i gruppen have erfaringer med at slå lejr, lave mad og navigere om vinteren, da visse ting er anderledes end om sommeren, og konsekvenserne ved fejl er større når temperaturen er under nul. Du kan eventuelt lære disse færdigheder på f.eks Opdag Verdens vinterkurser.

Overnatning: Du kan frit slå telt op i området, eller sove i hytter. Der findes både DNT hytter og hytter eget af Gausdalens fjellstyre. DNT´s hytter kræver medlemsskab af DNT og koster et fast beløb pr. overnatning, men hytterne er samtidigt ret luksuriøse med gasblus, service og rigeligt med sengepladser. Fjeldstyrets hytter er åbne for alle, og man kan efterfølgende donere et passende beløb til foreningen.

Påklædning: Sørg for at have mange lag tøj med, da du skal kunne tilpasse din beklædning til temperaturen og dit aktivitetsniveau. Ud over langt uldundertøj, hjemmestrikkede uldsokker og almindeligt turtøj, havde jeg en fiberjakke med fiberdun, min almindelige og meget slidte vinterjakke og en regnjakke. Dertil 3 forskellige par handsker: varme luffer fra Hestra, langrendshandsker og en uld-linner. Alt dette kunne kombineres på et hav af måder, så jeg aldrig var for varm eller for kold, hvilket er med til at sikre, at turen bliver en succes.

Madlavning: Vi havde medbragt to multifuel systemer, hvoraf det ene holdt op med at virke på andendagen. Et gassystem vil også kunne gøre det, hvis du bruger vintergas, og det ikke bliver koldere end 20 minusgrader. Husk rigeligt med brændsel, da du bruger en del på at smelte sne til drikkevand.

Mad: Vi spiste til morgenmad havregrød, som ligger en god bund. Efter en halv til en hel time på ski fik vi en snack (en skive øl-kage, men chokolade eller lignende kan også gøre det). Til middag stod den på logan-brød med ost/marmelade/pølse, der er fyldt med kulhydrater, så vi kunne klare os med en skive eller to, og derved hurtigt kunne komme videre. Til aftensmad spiste vi forskellige retter der er nemme at tilberede på trangia. Derudover en masse te/varmt vand, da man hurtigt dehydrerer i kulden, hvis ikke man får væske nok.