Alle synes at kende Burning Man, men de færreste har nogensinde hørt om NoWhere, hvilket er en skam da festivallen på mange måder en mere interessant festival end den amerikanske storebror.

Drømmer du også om en dag at opleve Burning Man, verdens største kreative festival? Så kan du med fordel starte med at besøge NoWhere festivallen som hvert år afholder i Spanien i juli måned. For det første er det både nemmere og billigere end turen til Burning Man, og samtidigt er festivallen hyggeligere og du som gæst fylder meget mere end du gør på Burning Man.

Hvad er NoWhere?

NoWhere festivallen er et af de mange regionale “burns” som foregår rundt omkring i verden. Disse burns følger alle Burning Mans retningslinier og arrangeres af rutinerede Burning Man deltagere (du kan se en liste over regionale burns her), og man kan derfor sige at Nowhere er Europas Burning Man. De ti principper som både Burning Man og NoWhere bygger på er:

  • Radikal Inklusion
    Alle kan være en del af festivallen uanset race, køn, overbevisning eller påklædning (eller mangel på samme).
  • At give
    Du må ikke sælge noget på festivalen, men opfordres til at dele og give ting til dine meddeltagere. Det kan være alt fra oplevelser, undervisning til drinks og mad.
  • Anti-kommercialicering
    Der er ikke reklamer på festivallen, hverken fra festivallens eller deltagernes side
  • Radikal selvafhængighed
    Festivallen foregår i en ørken og da intet kan købes skal du selv have alt med som du har brug for i løbet af ugen. Det forventes at du kan tage vare på dig selv og ikke ligger fællesskabet til last.
  • Radikal selvudfoldelse
    Hver deltager forventes at bidrage til festivallen med de styrke og talenter du besidder. Det kan være igennem skabelsen af kunst, som optrædende eller som deltager i fællesskabet.
  • Fælles indsats
    Da der ikke fra festivallens side er arrangeret andet end et sted at være og toiletter er det op til deltagerne, ved fælles indsats, at skabe festivallen.
  • Fælles fællesskab
    Deltagerne er ansvarlige for ikke bare dem selv, men også for fællesskabet. Derfor opfordres folk til at deltage aktivt som frivillig og ved at forklare reglerne for dem som ikke overholder disse.
  • Efterlad intet spor
    Der er ingen skraldespande på festivallen, og som sagt afholdes den i ørkenområder, så det er op til deltagerne selv at holde orden, at tage alt med sig når de forlader området. Ideen er at festivallen opstår ud af ingenting og ikke efterlader noget spor når den er færdig.
  • Deltagelse
    Hver deltager er også medskaber af festivallen. Derfor opfordres alle til at være aktive deltagere i stedet for passive konsumenter.
  • Umiddelbarhed
    Du har de oplevelser du har lige nu, og det er nuet der er vigtigt.

Puha, det var en masse ord. Men kort fortalt sælges der ikke andet end kaffe på festivallen, alt andet skal du have med. Det gælder både det mad du skal spise, det vand du skal drikke (og vaske dig i), det telt du skal sove i og det anlæg du skal høre musik på.

Festivallen er altså afhængig af at folk skaber noget og deler det, og det gør folk. De største lejre på Burning Man skaber hver aften en fest hvor 5-8.000 mennesker danser hele natten imens semi-kendte og kendte dj’s fyrer op under elektroniske rytmer. Mindre lejre invitere på 80’er fester, 90’er fester, koncerter og meget mere. På en god aften er der op mod 700 forskellige fester at vælge imellem på Burning Man.

Andre laver større eller mindre kunstværker som de opstiller forskellige steder på festivallen, der udbydes workshops og afholdes gratis kurser og endeligt er der folk som servere gratis mad eller drikke til forbipasserende.

Hvorfor vælge NoWhere?

Kunst på NoWhereSom sagt er der flere grunde til at vælge NoWhere frem for Burning Man. Den mest afgørende er størrelsen. Burning Man er oppe på over 60.000 deltagere, og festivallen dækker et flere kvadratkilometer stort område. Det gør det svært at mødes med folk. På de otte dage jeg var på festivallen i 2010 var det kun mine naboer det lykkedes mig at fange mere end en gang. På NoWhere er det lige modsat. Her er festivallen så tilpas lille til at der vil være folk som du støder på igen og igen. Du kommer forbi deres lejr når de deler gratis drinks ud, og de kommer forbi din lejr en aften du sidder og hygger med vennerne. Når du fester støder du ind i folk du har mødt tidligere på ugen, og møder du nogle fede mennesker er det nemt at forklare hvor din lejr er. Derfor er NoWhere i mine øjne en langt mere social festival end Burning Man, og jeg følte mig i langt højere grad som en aktiv del af festivallen i Spanien.

For første gangs “burnere” (en burner er en person som deltager i Burning Man eller et regionalt burn) er NoWhere også en del nemmere at overskue, både fysisk og mentalt. Du kan se det meste af festivalpladsen fra din lejr, klimaet ikke helt så hårdt og folk er ikke helt så outrerede som du kan møde dem på Burning Man. Ikke dermed sagt at det er kedeligt, slet ikke, for på NoWhere vil du møde folk der overgår din fantasi, men festivallens gør det hele lidt mindre overvældende.

Hvad sker der på NoWhere?

NoWhere festSom sagt er fester en del af alle burns, og NoWhere er ikke en undtagelse. Hver aften, nat og morgen har du flere forskellige fester at vælge imellem. Nogle relativt store, andre mindre og mere intime. Nogle af dem er meldt ud hjemmefra, andre opstår mere spontant, men vær forberedt på at få rykket dine grænser for hvad der er normalt inden ugen er omme. I 2011 fandt jeg således pludseligt mig selv siddende på en kørende bar imens anlægget spillede “Ass & Titties” på repeat som opvarmning til aftenens fest. Flere af mine medgæster i den kørende bar var iført forklæde og intet andet, men efter seks dage på NoWhere virkede dette helt normalt.

Ud over festerne er der en del workshops i løbet af ugen, så i løbet af ugen kan du prøve kræfter med, eller lære om, yoga, meditationer, madlavning, selvforsyning og meget andet.

Derudover er der hvad du bringer med til festivallen. Vil du servere snaps til forbipasserende? Bygge en labyrint? Arrangere vikingespils turnering eller tilbyde undervisning? Det hele er muligt, og på grund af det mindre antal deltagere på NoWhere har du faktisk mulighed for at gøre en reel forskel og skabe noget det bliver bemærket, uden at det kræver at du tager fri en måned for at bygge på et kunstværk.

Hvad er bedre på Burning Man?

Burning ManDet er klart at Burning Man med 60.000 deltagere også har nogle fordele i forhold til NoWhere, der med ca 1.600 deltagere er en hel anden størrelse. Den største forskel man oplever er at Burning Man er mere af det hele, større fester, vildere kunstværker og flere workshops. Der er fuld knald på og sanserne bliver hele tiden bombarderet med indtryk. Om dagen er der udklædte folk alle steder, enorme kunstværker og temperaturen er over 40 grader. Om natten er det blinkende lys og flammekastere monteret på taget af biler og busser med til at lyse festivallens midte op.

Første gang man besøger Burning Man er det næsten for meget af det gode, og jeg måtte bruge nogle formiddage og eftermiddage i teltet på at tage det hele ind og bearbejde de mange indtryk. Derfor er det også meget normalt at folk sige at man ikke får fuldt udbytte af sit første Burning Man, der er simpelthen for meget at forholde sig til.

Kunstværkerne på Burning Man er i en klasse for sig selv, og i en hel anden liga end på NoWhere. Og bare det i sig selv kan retfærdiggøre at vælge Burning Man frem for NoWhere.

Endeligt er der udbuddet af workshops og foredrag. På NoWhere er der måske 20-30 stykker at vælge imellem fordelt på hele ugen, på Burning Man er der over 50 forskellige… om dagen! Så mængden af viden på Burning Man er mange gange større end på NoWhere, hvilket lige som kunsten i sig selv kan retfærdiggøre turen til USA.

Mere info om NoWhere

NoWhere afholdes årligt i ørkenen i det nordlige Spanien, og det er derfor muligt at køre eller flyve derned. Flyver du afgår der shuttlebusser fra lufthavnen og til festivalpladsen. Eventyrlystne kan også blaffe derned hvilket kan gøres på et par dage.

Du skal som sagt have alt med til hele ugen inkl. mad og vand, men hvis du flyver eller blaffer kan det være en fordel at tilmelde sig en lejr hjemmefra, og lade dem stå for indkøbet af vand og mad.

Du kan læse meget mere om festivallen på: www.goingnowhere.org

Efter at have besøgt begge festivaller er der NoWhere jeg planlægger at vende tilbage til, hvorfor har du læst herover.

Lad mig høre dine kommentar til artiklen.