Huleudforskning viste sig at være en udfordring for både fysikken og psyken, da vi begav os ned i hulerne dragestuen og dragekammeret 20 km nord for Falkenberg i det sydlige Sverige.

Carsten Yde fra Svensk Kano Ferie har givet os en kørselsvejledning og en kort beskrivelse af hvad vi kan forvente, men ellers ved vi ikke rigtigt hvad vi skal forvente da vi begiver os ind i skoven. Vi finder med lidt besvær indgangen til dragestuen, og fra kanten af det 4 meter dybe hul priser vi os lykkelige over at vi har medbragt klatreudstyr, for det kan vi muligvis få brug for på turen igennem denne hule.

På besøg hos de svenske edderkopper

Iført hjelm, klatresele og pandelampe begiver jeg mig ned i hullet, og snart er der så mørkt at pandelampens lyskegle er eneste oplyste område, omkring den er alt sort. Hænder og fødder føler sig frem for hver bevægelse da mærket omkring mig allerede er ved at spille kispus med min hjerne. Jeg når uden problemer hulens gulv, og kigger mig lidt omkring. Straks fanger lyskeglen en stor edderkop, større end nogen jeg har set i Danmark, og med markant kraftigere ben end vi oplever herhjemme, snart en mere, og ved siden af en tredje. Jeg kigger op og ned fra loftet hænger fine hvide pupper, omgivet af yderligere edderkopper. Jeg har aldrig hørt om giftige edderkopper i Sverige, så jeg tager mig god tid til at beundre disse spændende dyr inden jeg råber op til overfladen at næste person godt må begynde at klatre ned.

Der er rimeligt god plads hernede i bunden af hullet, men bare en meter eller to længere henne snævrer sprækken sammen, og jeg må til at gå sidelæns for at komme frem. Tasken med klatrereb har jeg taget af, og bærer den foran mig imens jeg langsomt begiver mig fremad. Gulvet skråner lidt, og flere gange falder det i niveau som et trappetrin hvilket er en udfordring her i mørket. Et par meter inde slår sprækken et knæk og der bliver lidt mere plads, til gengæld er det nu blevet tid til at klatre lidt, da der ligger en række sten i vejen. Oppe på den øverste sten ligger jeg mig på maven og lyser fremad for at se hvad der venter. En meter foran mig tårner væggen sig op, men imellem mig og den er der ikke noget gulv at se, jeg tager maglighten frem og lyser nedad, og nu kan jeg se bunden. Jeg ved der er ca 7 meter derned ud fra den beskrivelse jeg fik, men her i mørket virker det endnu længere. Jeg sætter et anker og sætter rebet i så jeg kan sikres ovenfra hvis det bliver nødvendigt, først vil jeg dog prøve uden da ruten ser relativt nem ud. Jeg kigger lidt rundt og prøver at finde den nemmeste rute inden jeg går i gang med klatreturen ned af. Der er så smalt imellem de to klippesidder at det er muligt at stemme imod på den modsatte væg, og derved langsom klatre et par meter ned, til siderne bliver mere hakkede og tilbyder mulighed for lidt lettere klatring det sidste stykke mod bunden.

Min hjerne arbejder på højtryk, da den både skal holde styr på frygten for mørket og for de snævre rum, men samtidigt bliver smilet kun større jo længere jeg begiver mig ind i hulen. Jeg føler at jeg får lov til at opleve noget som få ellers får at se, og klatringen er så nem at den giver samme følelse som da jeg som barn klatrede i træer.

Efter nogle minutters arbejde i sprækken når jeg ned på bunden og kan kigge op, sprækken fortsætter opad, forbi den gang jeg kom ind af, så her fra bunden er der måske 10-12 meter op til loftet. Det er svært at bedømme når sprækken nogle steder er under en halv meter bred, men storslået er det. Jeg binder mig i klatrerebet og sikre den næste fra gruppen som klatre ned, hvorefter vi sammen følger sprækken et stykke for at se hvor den ender, men ganske som beskrevet bliver den snart så snæver at det er umuligt at fortsætter, og vi må vende om. Nu mangler der kun turen tilbage, op i sollyset for at aflægge rapport til de andre spændte deltagere på denne weekendtur til Sverige. Dernæst et par ture mere i dybet som guide og sikringsmand for de næste der skal opleve hulens klaustrofobiske gange, de klatremæssige udfordringer og edderkopper på tæt hold.

Mere info om huleudforskning i Sverige

I min søgen efter grotter og huler i Sverige stødte jeg på flere artikler om folk der har siddet fast i huler, så det kan absolut ikke anbefales at besøge huler uden i forvejen at have sikret sig at de er egnede til ens niveau, og begiv dig aldrig ind i en hule alene.

De huler vi besøgte denne gang var dragestuen og dragekammeret, der ligger tæt på hinanden ca 15 km øst for Varberg. Kørselsvejledning og beskrivelse af hulerne fik vi hos Svensk Kano Ferie, som også kan give informationer om Trollgrotten der er en god “begynderhule” da den byder på udfordringer i flere forskellige niveauer end disse to huler gør.

Hvis du er mere seriøs huleudforsker er Svensk Speleolog forbund måske noget for dig, de har en stor hule/grotte database kun for medlemmer.

Hvad synes du om snævre gange, edderkopper og Sverige? Kommenter herunder og lad mig hører mere om hvad du synes er sjovt og udfordrende. Og del gerne artiklen med dine venner hvis du fandt den interessant.

Du kan finde flere svenske oplevelser her: svenske udfordringer og oplevelser på Opture.dk