I Ädelfors i det sydlige Sverige er det muligt at udleve drømmen om at blive guldgraver. Alle vi snakkede med fandt guld, og stemningen er afslappet, så at starte turen med guldgravning kan være en fin start på ferien i Småland.

Der er to måder at komme i gang med guldgravning i Sydsverige på, men de fleste vil nok have mest glæde af at besøge Ädelfors guldvaskning hvor man får undervisning af guldgravere og låner udstyret til en dags guldjagt. Her vaskes guldet ud af grus fra den gamle flodbrink, og chancerne for at finde guld er langt bedre end ved at vaske sandet fra floden. På den anden side af hegnet, nede ved floden, vasker danske og svenske guldgravere guld ud af sandet fra åen. De deler gladeligt ud af historier og erfaringer, og folk som vil bruge mere end en dag på at finde guld kan her nyde ægte Klondike stemning, selvom guldudbyttet er mindre end hos guldvaskningen ved siden af.

En dag med oplæring og guldgravning inklusiv leje af udstyr hos Ädelfors guldvaskning koster 300 svenske kroner, ved åen er det gratis at vaske, men man skal selv medbringe udstyr. Min gode ven og jeg valgte den sidste løsning da vi planlagde at blive der et par dage, og selvom guldudbyttet var småt havde vi nogle herlige dage i det sydsvenske  som du kan læse om herunder:

Amatører på guldjagt

Der findes helt sikkert folk som er bedre forberedte på deres guldgraver eventyr end Rune og jeg, men nu stod vi altså her i Ädelfors, 3 timer fra København, klar til at påbegynde vores guldeventyr. Vi blev budt velkommen af danske Johannes som anviste os et shelter, og så pakkede vi ellers vores nyindkøbte grej ud og gik i gang. Vores guldgraveruddannelse bestod af et par videoer fra youtube, så vi har medbragt en pose danske øl, og håber at de kan købe os lidt tips fra de lokale guldgravere. Øllene kunne vi dog godt have sparet os, for der skal ikke mange venlige bemærkninger til før snakken er i gang med den første guldgraver og han øser gladeligt ud af hans erfaringer. Så med hans tips i baghovedet går vi i gang med at grave sten og sand op fra tilfældige steder i åen, stenene sier vi fra, og bærer bagefter de fulde spande til bredden hvor vi går i gang med at pande sandet.

Vi fylder panderne med sand og vand og ryster blandingen i 30 sekunder så guldet bliver rystet ned til bunden hvor det gerne skulle blive liggende imens vi langsomt vasker det lettere sand af ved hjælp af vand fra åen. Teknikken kræver lidt træning, men vi får hurtigt nogenlunde styr på det. De første pander giver ikke det store resultat, et par meget små stykker, men ellers ikke noget. I femte pande bliver det anderledes, og allerede inden det sidste sand er vasket væk ligger et relativt stort guldstykke og skinner på pandens bund.Det måler ikke mere 2×2 mm, men er nemt at få øje på, og dagens første succes, så jeg samler det op inden panden er færdigvasket, nervøs for at jeg ellers kommer til at vaske det ud ved en fejl. Vi har været i gang i ca halvanden time, og endeligt har vi noget at vise frem for arbejdet. Vi forsætter en time mere, og finder i alt 6-8 små guldstykker.

Guldgravning i Småland

Aftenhygge med guldgravere

Tilbage ved vores shelter pakker vi maden ud og tænder et bål imens vi småsnakker med guldgraverne ved det andet bål. Deres aftensmad består af pølser og øl, og humøret er højt. Så lige så snart vi har spist vores aftensmad flytter vi over til deres bål, og selvom det i starten er lidt svært med det svenske er alle venlige og historierne sidder løst. Vi hører om de bedre muligheder for at finde guld oppe i Finland, om maskiner der skal bygges, og om folk de tidligere har mødt. Sidst på aftenen kommer der også et par danskere forbi bålet, de har været her i en uge og tilbyder os straks at vi kan overtage “deres hul”, et 3 meter langt hul som er 1½ meter dybt, hvorfra de i løbet af ugen har hentet sand op for at vaske det. De fortæller om hvordan de er heroppe hvert år, og om alle de maskiner de efterhånden har fået købt, og selvom de flere gange fortæller at de ikke regner med at få overskud på guldgravningen skinner drømmen om den store gevinst alligevel igennem. Faktisk siger alle det samme når vi spørger om de kan få det til at løbe rundt med guldgravning: “Nej, absolut ikke, det er kun for hyggens skyld, og det kan ikke engang betale for shelteret”, en udmelding der står i kontrast til deres investeringer i maskiner og aggregater som skal øge fangsten af guld.

Det er superhyggeligt ved bålet og vi er imponerede over den varme modtagelse vi har fået af de andre guldgravere, men til sidst bliver trætheden for meget og vi kravler ned i soveposerne i vores shelter, men inden vi lukker øjnene aftaler vi at i morgen bliver en god dag. Vi skal finde mindst 8 stykker af samme størrelse som dagens største stykke, så vil vores guldsamling begynde at se ud af lidt, og nu har vi jo lært teknikkerne, samt fået lov til at grave videre i de andre danskeres hul.

Guldgravning i Sverige – dag 2

Nok er vi guldgravere for et par dage, men det hele skal jo ikke være hårdt arbejde, så inden morgenmaden drog Rune på jagt efter skovjordbær, hvilket pyntede gevaldigt på havregrøden. Selvom vi ikke havde haft travlt med morgenmaden er vi alligevel blandt de første guldgravere ved åen denne morgen, kun en enkelt ældre herre har været oppe før os, og sidder i færd med at vaske sand igennem en plastikrende, en teknik som går noget hurtigere end vores med panderne, men som også koster noget mere i indkøb af udstyr og vi er her ikke for at blive rige, men for oplevelserne, så panderne er fine til os. Da han pander det sand som har lagt sig i renden må vi lige over og se, og han har ikke så lidt guld i panden, og imens han fjerner det sidste sand fortæller han os om teknikker og steder at grave. Morgenmad i vildmarkenVi takker for tipsene og flytter til et bedre sted at vaske, udpeget af den garvede guldgraver. Vi har ikke det store held med vores guldjagt denne morgen, men i de fleste pander er der bitte små stykker guld, hvilket trods alt er bedre end ingenting. Efter lidt tid afbrydes vi af den ældre herre, som retter lidt på vores teknik, og slutter af med at fordele guldindholdet fra hans pande i Runes og min pande. “Så, nu ved i at der er guld i jeres pander. Så må vi se om I kan finde det igen.” siger han, og går sin vej. Vi takker mange gange, og humøret stiger til maks. Nervøst vasker vi panderne, og humøret stiger til maks da vi til sidst kan se guldet ligge i bunden af panden. Så kan teknikken ikke være helt skidt, og med dette tilskud ser guldsamlingen ikke længere helt så sløv ud.

Guldet vi fik af den flinke mandJeg graver lidt et af de steder vi havde fået udpeget, og snart glimter hele panden af guld. Jeg viser indholdet til Rune, og fortæller ham at det vist skal være vores ny sted at grave guld. Desværre kan jeg ikke få vasket sandet af uden at guldet også forsvinder ud over kanten på panden, så efter 40 minutters forsigtig fumlen med pandens indhold må jeg indse at det desværre ikke er guld, men pyrit, eller tosse-guld som det også kaldes. Så jagten efter en fornuftig guldårer fortsætter, men vores held synes at blive dårligere og dårligere som dagen skrider frem, og i 3-4 timer finder vi ikke så meget som et enkelt lille stykke guld, til trods for at vi knokler med at grave sand og sten op af åen, få det siet og siden vasket. Vores venner fra i går kigger forbi og vasker guld i en time eller to, inden de går tilbage i skyggen, tømmermændende synes at have lagt en dæmper på deres guldfeber, og alligevel kan de fremvise klart mere guld fra deres anstrengelser end vi kan af vores.

Måske er vi bare uheldige, eller også graver vi bare de samme steder som alle andre. Heldigvis er der stadig mange gode oplevelser i løbet af dagen, vi ser en sno boltre sig i vandet, de små fisk kilder når de svømmer rundt om tæerne og de mange guldgravede i åen givet et konstant liv og noget at snakke om.

På opdagelse længere oppe af Emåen

Efter et par timer uden held begiver vi os længere op af Emåen, vi håber at det kan give lidt guld at gå væk fra det stykke som igennem de sidste 20 år er blevet gravet op af guldgravere på jagt efter det perfekte sted at finde guld. Flere fortæller os at de også har forsøgt sig oppe af åen uden held, og at det bedste sted burde være i det område hvor vi graver, men vi giver det alligevel en chance.

Rasmus på jagt efter guld i EmåenHalvanden time senere er det dog ikke lykkedes at finde guld, så vi vender slukørede tilbage og giver “danskerhullet” et forsøg mere. Vi begynder igen at se lidt guld i panderne, men stadig ikke i store stykker, alligevel er det en del sjovere end de mange tomme pander vi har oplevet i de sidste timer.

Efter 8 timer med gravning og guldvaskning slutter vi dagen, og kaster os over aftensmad og hygge i stedet for. Stemningen er noget mere mat end i går hvor det åbenbart var afskedsfest for en af vores nye guldgraver-venner, og de mange øl der i går bidrog til stemningen har åbenbart gjort resten af selskabet trætte i dag.

Allerede inden vi går i seng er vi enige om at drage videre i morgen. Det har været hyggeligt at lege guldgraver, og vi er kommet godt ned i gear efter halvanden dag med panderne imellem hænderne, alligevel må vi også indrømme at det er sjovest når der kommer lidt guld ud af anstrengelserne. Så i morgen vil vil give det et sidste forsøg med et par timers arbejde inden vi sætter os i bilen og kører vest på, mod Halland og de vildmarksoplevelser som venter der.

Guldjagt i danskerhullet

Efter en god nats søvn er det med fornyet optimisme at vi påbegynder dagens guldjagt. Da vi i går fandt guld i “danskerhullet” beslutter vi os for at koncentrere dagens gravning og guldjagt omkring dette sted, så vi begynder at fjerne de største sten fra bunden af hullet, og kan snart grave en blanding af sand og sten op fra hullets bund. Det viser sig at være et okay sats, i stort set alle pander finder vi lidt guld, stadig ikke de store stykker, men meget bedre end i går. Solen bager fra en skyfri himmel og vandet er varmt, så det det gør ikke så meget at arbejdet med at grave sandet op efterlader os gennemblødte.

Guldgravning i danskerhulletInden vi stopper dagens arbejde låner vi en rende af en af vores nye guldgravervenner og vasker hurtigt 3 spande sand fra “danskerhullet”, så som afslutning på guldjagten kan vaske det guldholdige koncentrat som samles i måtten i bunden af renden. De tre spande giver koncentrat til ca en enkelt pande, men vi fordeler det på vores pander så vi begge to har noget at lave de sidste 30 minutter i guldgraverland. Resultatet er opløftende, på hver pande ligger der et par fornuftige stykker guld samt en del små stykker da vi er færdige med at vaske sandet af. Den oplevelse giver mig lyst til at købe min egen rende inden næste tur til Smålands Klondike, og jeg forstår så småt hvorfor de andre hobby guldgravere har købt sig fattige i udstyr. Det er absolut sjovest at vaske guld når man finder noget i panden, og her hjælper render og andre hjælpemidler så absolut.

Rasmus og sluiceboxVi slutter dagene i guldgraverland af med en snak med Johannes som ejer stedet, og han fortæller entusiastisk om forskellige måder at udvinde noget af alt det mikroguld på som vi har smidt væk fordi det var så småt at vi ikke kunne se det. Men selv uden mikroguldet har vi haft et par hyggelige dage, og jeg kommer helt sikkert tilbage, om ikke andet så blot for hyggen, for rig det bliver man i hvert fald ikke af guldgravning i Sverige.

Resultatet af vores besøg kan ses herunder, ikke meget guld for to mand der knoklede i 12-14 timer hver, men hvor mange andre har fundet deres eget guld?Guld i glasSelvom guldgravning er afslappende er det også hårdt arbejde at grave sandet op fra åen, samt vaske de tunge pander med sand, så efter vores dage i Ädelfors gjorde vi som bjørnene og lagde os til at sove i en klippehule, det kan du læse mere om her: Overnatning i en sydsvensk hule.

Vil du selv prøve lykken som guldgraver, så læs: i gang med guldgravning, hvor jeg kommer med tips og tricks om hvordan alle kan komme i gang med guldgravningen.

Hvor kan man finde guld?

I Sverige er Ädelfors det bedste bud på et sted hvor alle kan finde guld hvis de vil arbejde lidt for det, men der er også muligheder i både Norge og Finland. Besøg eventuelt Guldforum.se og læs mere om forskellige steder hvor du kan finde guld i naturen (registrering er påkrævet for at du kan se hvor deres medlemmer finder guld).

Jeg har for tiden lidt guldgraverudstyr til salg, så nu kan du komme billigt i gang med næste sommers guldgravereventyr.

I Ädelfors er der mulighed for overnatning i både hytter, campingvogn, telt og shelter. Shelter koster 50 kr per nat, og campingvogn eller telt 40 kr per nat, begge dele per overnattende gæst.

Guldgravere på Emåen

Guldgravning er ret hårdt arbejde da de sandfyldte pander vejer en del, så hvis I har børn med skal I tilpasse det så de kan være med, til gengæld er det en god oplevelse at finde sit helt eget guld i et område der i høj grad emmer af guldgraver stemning og hvor der er udvundet guld i næsten 280 år.

Find flere spændende oplevelser i Sydsverige lige her

11 COMMENTS

  1. Rigtig, rigtig hyggelig, godt skrevet artikel der! 😀

    Glæder mig nu endnu mere til turen til Emån med et par venner.

Lad mig høre dine kommentar til artiklen.